Det er legitimt, at en koncern vælger at placere bestemte aktiviteter i et datterselskab for at begrænse risikoen ved forretningen til det pågældende selskab. Spørgsmålet er, om denne begrænsning af risikoen til datterselskabet også gælder, hvis koncern opdeler en forretningsmæssig aktivitet således, at aktiverne placeres i et koncernselskab og passiverne et andet. En kendt form er, at lønmodtagerne ansættes i et ”tomt” bemandingsselskab og ”udlejes” til det koncernselskab, som indeholder produktionsapparatet og øvrige værdier.
Når der er anledning til at stille spørgsmål ved begrænsningen i hæftelsen i denne situation, skyldes det, at en nødlidende koncern med denne opdeling kan fristes til at lade bemandingsselskabet gå konkurs. Herefter dækkes de ansattes krav på løn mv. af Lønmodtagernes Garantifond. Da bemandingsselskabet har meget få, eller ingen, aktiver, belaster konkursen ikke koncernen økonomisk. Når koncernen har overblik over, hvor mange ansatte der skal bruges til at fortsætte produktionen, kan den på ny ansætte medarbejdere, måske endda de samme medarbejdere, i et tomt selskab og udleje dem til det selskab i koncernen, der har produktionsapparatet.
Læs mere her